Eftersom at jeg ikke rigtigt nåede at opstille nogle spørgsmål og vurderingskriterier til sidste forelæsning, vil jeg i dette indlæg forsøge at redegøre for min forståelse for radikal konstruktivisme. Formålet med denne lille øvelse er altså at skabe en bedre forståelse for radikal konstruktivisme, som synes vigtig da den bl.a. udgør baggrunden for mange af de teorier vi skal arbejde med fremover. Derudover er formålet også at skabe lidt videndeling og sparing i gruppen. Indlægget skal derfor ikke opfattes som en afsluttende tekst, men derimod mere betragtes som en skriveproces hvor der kan diskuteres, tilføjes, redigeres osv. i forhold til konstruktivisme…
Fagligheden i indlægget vil primært tage udgangspunkt i teksten af Rasmus Jensen, men de andre tekster fra forelæsningen vil også være understøttende. Jeg vil i mit første indlæg være en smule selektiv, da jeg kun fremhæver de områder af den RK (radikale konstruktivisme) som synes at adskille sig fra andre teorier. Når det så er sagt vil jeg allerførst lave et lille videnskabsteoretisk tilbageblik med fokus på konstruktivismens fødsel, da jeg synes det har betydning for forståelsen af RK.
Videnskabsteoretisk tilbageblik med fokus på HusserlTilbage i 1700 tallet begyndte Immanuel Kant at lege med tanken om at ethvert menneskes erkendelse er formet af nogle faste strukturer(forstandformer), som har betydning for individets måde at tænke på. Med denne forståelse adskilte Kant sig fra den tidligere erkendelse teori, der med Descartes i spidsen hævdede at mennesket var udstyret med for udgivne tænkeevner. Kant’s teori om at individets hjerne indeholdt en række medfødte strukturer der var tolkende(skabe erkendelse), holdt dog ikke vand særlig lang tid, før kritikere begyndte at stille spørgsmålstegn ved disse medfødte strukturer. Heriblandt var bl.a. Husserl der hævede at den verden vi lever i skabes i bevidstheden
[1]. Med udgangspunkt heri var Husserl meget interesserede i at undersøge den menneskelige bevidstheds strukturer og måden den fungerer på. Kort sagt var han drevet af, at skabe en forudsætningsløs videnskabelig teori, hvor menneskets viden og læring ikke er forudbestemt af medfødte strukturer/egenskaber. Dette resulterede i fænomenologien, som kort sagt er læren om det der viser sig for bevidstheden. Med denne forståelse for verden argumenterede Husserl for, at den måde som et individ opfatter verden ikke nødvendigvis er ensbetydende med hvordan noget i verden virkelig ser ud.
Måden hvorpå Husserl forsøgte at redegøre for sin teori var bl.a. vha. begrebet intentionalitet. Med dette begreb som er udtryk for rettethed, forsøgte han at forklare hvordan subjektets psykiske processor altid er rettet mod noget/et indhold. Hermed gjorde han det klart at subjektets bevidsthed først iagttagere (og erkender) når det er rettet mod noget. Denne argumentation er i overensstemmelse med vores syn på at mennesket spiller en aktiv rolle i konstruktionen af virkelighed.
En uddybelse af Husserls forståelse, kan eksemplificeres med en person som logger ind på en hjemmeside. I sådan en situation vil personens bevidsthed iagttage noget bestemt. Dvs. at personen ikke ser alle muligheder, funktionaliteter osv. på engang inde på hjemmesiden. Derimod vil personens bevidsthed være rettet mod f.eks. en nyhedsfeed, et chatrum, en søge funktion etc. Antager vi nu at personens bevidsthed er rettet mod et chatrum om læring, da vil der ifølge Husserl forgå en mental hændelse, hvor personen danner sig forestillinger og tanker herom. Dette kalder Husserl også for akten. Ser vi nu konkret på det enkelte chatrum som personen iagttager, vil han kunne opfatte denne som noget helt andet end naboen. F.eks. kunne det være at personen opfattede det som et sted for små børn, eller at vedkommende måske slet ikke forstod hvad det var og måske troede det var et sted hvor verbale samtaler transskriberes… I forlængelse heraf kan man altså sige at subjektet former sin egen forståelse/oplevelse af f.eks. et chatrum. Derved vil Husserl også sige, at vi som individer ikke blot registrere og tager ting i verden for givet, men i stedet konstruere dem selv. I forlængelse heraf er det også vigtigt at beskrive refleksion, for Husserl ser i virkeligheden dette som en del af et dobbelt blik hvor en bestemt ting først iagttages, for derefter at blive reflekteret over i forhold til hvordan den er kommet til syne i vores bevidsthed. I denne forbindelse operer Husserl med to begreber: Noesis og Noema. Ifølge Rasmussen kan de beskrives som følgende:
”Noesis betegner selve den meningsgivende bevidsthedsaktivitet i form af iagtagelse og tænkning (hvordan), mens Noema betegner genstandens –det iagttagende eller tænktes – meningsindhold (hvad).” Disse to begreber hjælper et individ med at forstå en helhed, for eftersom at et individ kun er rettet mod en ting af gangen ser den ikke helheden. Dog skal en genstand forstås som en klynge af noemaer. Dvs. at samme genstand som f.eks. et chatrum kan ses fra flere forskellige vinkler, og dermed vil individet kunne skabe en forståelse for chatrummet. Ligeledes ville dette også munde ud i en horisont for individets side, hvilket vil bevirke i en række videre erfaringer vedr. chatrummet. Dette kan ses som en slags tilgængelig buffer der er nærværende (mulig at gøre tilgængelig) men som bevidstheden ikke er rettet mod. På baggrund heraf vil nye ting der observeres altid dannes ud fra selverfaringen. Skriv evt. videre på dette… s. 105 noget omkring Apperception – forstår det ikke rigtigt er der nogen som kan hjælpe her??? Og gerne med nogle eksemplerL Kort sagt et spørgsmål?
Alt i alt synes Husserls pointer at lede frem til det som driver intentionaliteten, hvilket er den forskel som er mellem det der er nærhed og det som er fraværende. Dvs. at når det nærværende ikke synes at være dækkende rettes bevidstheden mod det fraværende, og der vil her opstå en iagtagelse i bevidstheden, som vil medføre selverfaring. Efterfølgende vil det bevirke at det som var fraværende før senere hen er nærværende og dermed ikke fremstår som noget nyt der vil udløse intentionalitet.
Det vil i forbindelse med Husserl være oplagt at brygge videre på Bateson, men eftersom vi muligvis skal have en vikar der vil tage udgangspunkt i Bateson, vil jeg vente med at skrive noget herom – før hun har forelæst. Altså vender jeg tilbage til hans betydning for fødslen af konstruktivisme… Hvad angår viden og erkendelse vil jeg i næste afsnit forsøge at redegøre herfor med udgangspunkt i Piaget.
Radikal KonstruktivismeIndtil videre har jeg beskrevet hvem der bl.a. var med til at bane vejen for konstruktivisme. Hvis vi skal kigge på en af de rigtige pionere indenfor konstruktivisme, er det uden tvivl Jean Piaget. Hans teoriforståelse lagde sig meget opad Husserl, men var alligevel banebrydende, og derfor er der mange som efterfølgende er fulgt i hans fodspor. En af disse er Glasserfeld, som på baggrund af Piaget er fortaler for radikal konstruktivisme. Andre har også givet deres bud på forskellige genre af konstruktivismen, men i dette indlæg vil jeg dog hovedsagligt forholde mig til Radikal Konstruktivisme.
Grunden til at Glasserfeld har valgt at kalde sin udlægning/udvidelse af Piagets teori for radikal konstruktivisme, er ikke for at tage afstand for Piagets teori, men for at tage afstand fra de teoretikere som tolker Piagets teori anderledes end ham selv. For eksempel er det for Glasserfeld meget vigtigt at pointere at subjektet aktivt opbygger viden i en tænkende proces. Dvs. subjektet hverken har en medfødt viden eller passivt erhverver viden i form af en slags internalisering… Sammenligner man nu Glasserfelds tolkning af Piaget med ovenstående redegørelse for Husserl, vil man se at de to er enige om at tilegnelsen af viden opnås i form af aktivitet fra subjektets side. Derudover er de også enige om, at det ikke er den ”virkelige verden” som er interessant, men derimod er de optaget af at verden optræder i et individs bevidsthed. Når det så er sagt er de dog ikke helt enige for dykker man lidt ned i deres udsagn med henblik på at undersøge hvordan de mener individet tilegner sig viden/erfarer vil man opdage at der er enkelte forskelle. Eksempelvis mener Husserl at mennesket kan danne en kopi af en genstand/verdenen ved at sammensætte nomaer til et helhedsbillede. Ifølge Galsserfeld er Piaget lidt uenig heri, da han ikke mener at det er muligt at lave en identisk kopi af den virkelige verden, men derimod vil han mene at viden skabes på baggrund af en fortolkning. Der vil altså være tale om en form for re-konstruktion af verden.
Piagets skema forståelseIfølge Piaget dannes viden via en adaptionsproces. I adaptionsprocessen er assimilation og akkommodation nogle nøglebegreber som Piaget anvender til at forklare hans tankegang. Hertil skal det tilføjes at det er lidt forskelligt hvordan forfattere forstå assimilationsbegrebet, hvorfor jeg kun vil forholde mig til Glasserfelds udlægning af Piaget. Galsserfeld hævder at ethvert menneske der tilegner viden assimilere til allerede eksisterende strukturer. Her skal assimilation forstås som en måde at reducere nye erfaringer til allerede eksisterende begrebslige strukturer. Til at forklare det som er eksisterende anvendes begrebet om skemaer. Dette består af tre dele: 1) Situation 2) Aktivitet 3) Resultat. Skåret lidt mere ud i pap vil jeg forklare dette vha. et eksempel. Forstiller vi os en person som går ind på en hjemmeside vil der være mange ting som genkendes. Eksempelvis kan det være at personen iagtager en søgefunktion – hvis denne passer til nogle allerede erfaret betingelser vil søgefunktionen falde ind i eksisterende strukturer. Dermed vil der være tale om at søgefunktionen frembringer et resultat som personen vil forsøge at assimilere til dets forventninger.
Forstyrrelse
Opstår der en situation hvor personen ikke kan assimilere det der iagttages til noget genkendeligt, er der tale om en forstyrrelse. En sådan reaktion kan have to udfald: Skuffelse eller overraskelse. Er der tale om en skuffelse vil der ske ændringer i det eksisterende genkendelsesmønster. Hvorimod hvis det er en overraskende situation vil der dannes et nyt genkendelsesmønster. Med andre ord vil det sige at der tilføjes/dannes et nyt skema. Denne reaktion er udtryk for akkommodation, hvilket er ensbetydende med en læreproces.
En eksemplificering af ovenstående kan sammenlignes med en person som logger ind på en hjemmeside. Normalt når han logger ind er den opdateret, hvorfor personens skema vil indrettes således at den enkelte hjemmeside altid opdateres. Sker det nu pludselig at siden ikke opdateres i en periode vil personens skuffes i denne forventning, og samtidigt vil hans skema udvides til at omfatte at hjemmesiden ikke altid opdateres… Kort sagt udvides og raffineres mandens skema.
Ovenstående begreber og forståelse har senere hen dannet baggrunden for en lang række fortolkninger. F.eks. opererer Illeris med assimalation og akkomodation i forbindelse med indlæringsformer. I det han skelner mellem assimilativ indlæring og akkomodativ indlæring. Her skal assimilativ indlæring forståes som den traditionelle indlæring hvor viden overføres (tages ind), hvorimod akkomodativ indlæring er modsætningen hertil, eftersom den skal forklare hvordan individets kognitive strukturer ændres og frigøres…
Galsserfeld er dog ikke helt enig i denne udlægning idet han mener at assimilativ og akkomodativ hænger uløseligt sammen, og derfor kan man ikke stille dem op overfor hinanden som to adskilte procestyper. Galsserfelds argument er bl.a. at der i en forelæsningssituation aldrig vil være tale om en simpel overførsel af viden fra en person til en anden. Derimod er der tale om at en modtager konstruerer sin egen opfattelse i en assimilativ-akkomodativ proces. Og det er igennem forstyrrelse at eleven sætter gang i bevidstheden….
Ekvilibrium
Kort fortalt betyder ekvilibrium ligevægt. I Piagets forstand er det udtryk for at individet i en læringsproces forstyrres for hermed at udvikle sit skema. På en måde kan man sige at ekvilibrium bliver en form for tilstand, idet det er denne situation en person er i, når vedkommende udsættes for forstyrrelser. I forhold til Piagets skemabegreb kan man sige at det handler om at uligne uligevægt mellem assimilation og akkomodation, men hvor de ikke kan forekomme uden hinanden. Piagets sammenligner det også med feedback, eftersom det fungere således at individet konstant er afhængig af at tilpasse sig omverdenen i forhold til nye ting, forståelser og lignende… Sammenlignes også med hvordan en motorcyklist hele tiden skal tilpasse sig vejens svingninger…
Personlig konstruktion af viden
I ovenstående har jeg efterhånden beskrevet hvordan vi ikke kan se den virkelige verden som den er, for vi har ingen direkte adgang til den, men i stedet konstruerer vi selv vores fortolkninger heraf. På baggrund heraf vil eksempelvis en skolelære derfor helle ikke blive forstået ens af alle elever. Skal dette perspektiveres til min egen forståelse af Piaget, vil det betyde at den tolkning som jeg giver her ikke er den eneste ”rigtige”, men derimod kun min egen forståelse af Galsserfelds udlægning af Piaget. Hermed ikke sagt at den er forkert, for da vi alle konstruere hver vores virkelighed kan der ikke være tale om en ontologisk objektiv sandhed.
[1] Rasmussen, s. 102
