Windows live writer et eksempel på hvordan sociale medier bliver mere struktureret og organiseret

Google desktop, Yahoo-widget, Igoogle, Live, Windows writer osv. er teknologier som delvis forsøger at samle nogle af de sociale medier, således at der skabes mere overblik... Med open source gøres dette muligt, fordi der bliver mange andre som udvikler kode, således at der kan laves mashup med andre programmer i, de udbydendes standard programmer.

Spørgsmål & vurderingskriterier - Uge 47

Spørgsmål:

Hvor snævert skal CSCL defineres - hvis samlæringen foregår med resten af verden, som det er tilfældet med wikipedia, kan det så kaldes SCSL ?

Nye strømninger såsom Mass up, hører det til under CSCL, eller er vi måske ude i et nyt paradigme? Såsom CSCN – Computer supported collaborative network J

Er kultur og konventionelle rammer vigtigere end funktionalitet og brugervenlighed?

ITS paradigmet?? hvad er?? (Koschmann)

Er det hensigtsmæssigt at de praksisnære tekster vi skal læse alle er mere end 10 år gamle? Det sker jo enormt meget inden for sociale medier og e-læring i disse år. Der må da være nogen der forsøger at teoretisere i forhold til nyere tiltag som: youtube, wikipedia, facebook, delicious mm

Vurderingskriterier:
Funktioner skal være værdifulde i forhold til læring, ellers skal de ikke implementeres...

Undgå at computer bliver en barriere for læring

Spørgmål og flere vurderingskriterier uge 46

Spørgsmål
- Hvordan kan man komme til at forstå social konstruktivisme igennem mesterlære?
- Er det et problem at der ofte kun er en person som lære fra sig, i et mesterlære forhold (Tænk nu hvis det mesterpraktikeren lærer fra sig, er forkert.)
- Forgår der decideret refleksion, når lærlingen blot imiterer?
- Citat: En betragtelig del af af de færdigheder, kundskaber og værdier en lærling tilegner sig, overleveres uden at være specificeret verbalt. S. 174 mesterlære som læringsform. Spm. Det undre mig at man anvender en term som overlevere, da mesterlærling princippet synes at bygge på social konstruktivistiske tendenser.
- Eksisterer der nogen former for mesterlærling over nettet, hvor en mester og lærling kan skabe nogenlunde samme forhold som eksempelvis en tømmermester og hans lærling. Dvs. former for teknik der kan skabe hurtig feedback. Eksempelvis teknikker hvor fjernkontrol/overvågning, muliggør hurtig respons.

Flere vurderingskriterier
- Et læringsmiljø skal være tilgængeligt for alle. Derfor ikke begrænset af forskellige aldersgrupper ligesom i folkeskolen.
- Et IKT værktøj skal understøtte mesterlære forhold
- Et IKT værktøj skal muliggøre observation. Det kan være vha. video el. direkte webcam teknologi
- Et IKT værktøj skal ikke kun understøtte tekstbaseret kommunikation, men i stedet muliggøre forskellige former for kommunikation som kan komme så tæt på face2face kommunikation som overhovedet muligt.
- Et IKT værktøj skal konstitueres af en række faste aftaler, som gør at alle bruger det ens.
o Det kan f.eks. være rollefordeling i forhold til ordstyre, tovholder osv. Det kan også være aftaler i form af at der skal være en decideret agenda, når der chattes eller lignende.
- I et IKT værktøj skal der være god mulighed for at kommunikere asynkront
- Et IKT værktøj må for alt i verden ikke kun anvendes som datalager
- IKT værktøjer skal fordre frihed i forhold til den enkelte editor… Ligesom eksempelvis personlige weblogs.
- IKT værktøjer må ikke være alt for strukturelle og hierarkiske.
- Kommunikation må godt være kaostisk, så længe at der stadig er mulighed for at finde besvarelser osv.
- Det må ikke være alt for tidskrævende at finde rundt mellem diskussioner…
- Kommunikationssteder skal være synlige, og det må ikke være sådan at nogle glemmes…
- Der skal være muligheder for at anvende andre kommunikationsværktøjer end lige netop dem som udbudt af en undervisningsanstalt.
- Det skal være mulighed for at bevare kontinuerlig kommunikation…

Vurdering af eget IKT værktøj

OplæG D 8 Nov.

From: guest46f4cc, 52 seconds ago

| View | Upload your own

SlideShare Link

Whiteboard som supplement til MSN

http://www.scriblink.com/
 
Sophus Nedergaard
Willemoesgade 3 st. tv.
8200 Århus N
Mobil: 20638804
www.sophusnedergaard.dk

---

Discover the new Windows Vista Learn more!

Whiteboard online

Whiteboard

http://mypage.skrbl.com/igroupboard.html

Legitim perifer deltagelse

I found some interesting content and thought you might be interested. Come check it out yourself.

Quotes:

Legitim perifer deltagelse

• Det spørgsmål, som situeret læring rejser, er, om vores kundskaber og læreprocesser er mere kontekstsensitive end funktionalistisk teori og den herskende uddannelsestænkning forudsætter.
• Indenfor et situeret perspektiv er erkendelsen knyttet til de praksisfællesskaber
• Lave og Wenger (2003) anvender begrebet legitim perifer deltagelse som et redskab til at analysere forandringerne i deltagelsen i praksisfællesskabet.
• Ved at introducere legitim perifer deltagelse betones det, at læreprocessen har en rettethed mod at blive en del af praksisfællesskabet.

sophus

Forwarding webpages with highlights and sticky notes, powered by Diigo

Interessante områder som vi vil udforske de næste par uger:

klarNedenstående vil vi i løbet af de næste par uger forsøge at udforske ud fra en social konstruktivistisk tilgang…

• Social software
• Studenters brug af social software
• Personal Learning Environments (PLE)
• Beyond learning management systems
• Web 2.0 I forhold til undervisning og læring

Kort om PLE
Personal Learning Environments are systems that help learners take control of and manage their own learning. This includes providing support for learners to
set their own learning goals
manage their learning; managing both content and process
communicate with others in the process of learning

Et par hurtige overvejelser:
Jeg tror på at fremtidens læringssystem langt hen af vejen vil være noget som eleven og læren selv konstruerer igennem en proces. Fordelen herved er at eleven dermed kan sætte sit eget individuelle præg på udformningen af det netbasseret klasselokale. Hermed bliver stedet hvor man opholder sig mere personligt, og det kommer også til udtryk overfor dem som vil kigge med…

Oplæg på uni og videolæring og IKT som et netværk

Oplæg Om Video Og Ikt Som Et Netværk

From: igroup, 16 minutes ago





Oplæg på uni om mulighederne i netbaseret videolæring og IKT som et netværk af software...


SlideShare Link

2. Eksempel på IKT som et netværk

Imodsætning til forrige indlæg íllustrerer følgende link: http://www.youtube.com/watch?v=Cmb4F2i1mFk at YouTube ikke blot er et datalager, men derimod en portal i síg selv hvor det eksempelvis er muligt at kommentere videoindlæg med tekst eller nye videoindlæg...

Dette indlæg og forrige indlæg er altså et eksempel på hvordan et netværk af IKT værktøjer kan kædes sammen på forskellige måder... Nu er spørgsmålet så bare: Hvilken side skal man først besøge for at få den viden man søger? Er det vores blog, eller er det YouTube?

1. Eksempel på IKT netværk

Dette er et eksempel på hvordan netværket af IKT værktøjer hænger sammen... Her bruges youTube blot som et datalager hvorfra data hentes, så det kan fremvises i vores egen blog.

Menukort til torsdag - noget at det vi vil komme ind på...

Tema: Video
Vi synes video er fremtiden, og derfor vil vi trække de nye studerende med ind i denne verden, og samtidigt er det også vores mulighed for at få noget sparing med jer omkring video, da dette medie kommer til at have stor betydning for vores projekt.

Hvorfor er der potentiale i video på nettet?
Vores tilbagelænede lommefilosofiske overvejelser uden teorietiske aspekter…
- Man kan sidde tilbagelænet med en kop kaffe og suge informationer til sig
- Video er hyggeligt og det er ikke anstregende at læse
- Video er kommet ud til den almene person som ikke mere er styret af TV-kanalensdagsorden, men selv har mulighed for at søge frit.
- Det er muligt at finde viden om alt lige fra brøkregning til kraftspring.
- Folk der ikke kan lide at læse kan stadig få en god oplevelse…
- Man kan udvide den tekstuelle kommunikationsform med visuelle billedeeffekter.
- Det er lettere at skabe et forståeligt sprog end tekst.
- Det er mere personligt – nærværende
- Det kan optræde mere underholdende og ikke så trættende som tung tekst…
- Det kan forekomme mere pædagogisk

Hvorfor er det pludselig blevet realiserbart/muligt?
- Nettet har muliggjort deling af video
- Nye teknologier: Youtube, Hurtige internetforbindelser, computere osv.


You tube
- Vi præsenterer you tube – hvad er det? Hvorfor er det godt?
- Er you tube et IKT værktøj
- Dennis opretter you tube profil
- Sophus Laver video vedr. et eller anden gør det selv video (how to)
Filmer sig selv der snakker om hvor nemt og smart det er, og hvorfor det er godt med video… Filmer skærm imens jeg præsentere hvordan det gøres…
- Video afspilles på klassen
- Hvorfor er denne form for videolæring godt – frem for brugsanvisning til you tube
- Situeret læring

Hensigt
- hensigten med vores oplæg er at skabe en vidensbase til kommende studerende, hvor de kan få en række informationer omkring dette kursus, inden de evt. vælger kurset næste semester. Altså en slags evaluering – hvad er godt, hvad er mindre godt – som kommende studerende kan se inden de evt. vælger faget
- Altså: Hvor skal vi ligge vores videoer? På you tube? Eller på en blog der linker til you tube?


Diskussion
- IKT-netværk vs. IKT-værktøjer. Skal man i dag tale om IKT netværk frem for IKT værktøjer, eftersom enkelte værktøjer ikke indeholder al viden, men derimod linker til andre hjemmesider
- ’All in one’ er aldrig muligt, der vil altid komme noget nyt, det er mængden af brugere der skaber interessen / teknologien i forhold til om det er en succes eller ej.
- Ingen opbakning ingen værktøj (youtube, facebook, google)
- Kan vi i det hele taget tale om ét IKT værktøj, eller skal vi i stedet tale om IKT netværk pga. integrering af video, RSS, links til artikler / blogs etc.
- Er fremtidens IKT værktøj et netværk af netbaserede værktøjer, eller er det hele integreret i et?
- Hvilken betydning har det for brugerne at netværket er linket i et netværk? Hvilken betydning har det for læring at viden ikke ligger ét sted, men er spredt på mange sider / steder?
o Har det betydning for læringen at man frivilligt og eksplorativt tilkoblinger sig viden, frem for at man har en pensumliste og får det dikteret?

Andet der kan diskuteres…
- Hvorfor er YT så populært? Evt. anskuet via social konstruktivisme / operationel.

- Understøtter YT social læring?

- Er YT understøttende for samarbejde?

- Understøtter youtube aktiv læring med værktøjer

- Hvorfor er video et godt værktøj til læring – er det fordi det minder om situeret læring? – kan man betragte det som situeret læring?
- Understøtter YT social læring?
- Er YT understøttende for samarbejde?
- Understøtter youtube aktiv læring med værktøjer

How to do it videoer

Surfede efter lidt gør det selv videoer på nettet, og fandt denne side som er et godt eksempel på hvordan nogle forsøger at gøre det systematisk:

http://www.howtogirl.com/howtogirl/How-To%20Girl.html

Hvad snakkede vi om sidst...

Hvad er vores plan de kommende uger
Have læst de forskellige konstruktivismer igen, og have skrevet en ½ sides penge til hver, som kort og præcist beskriver de vigtigste pointer og træk.
Vi vælger at læse en teori adgangen og derefter præsentere for hinanden. Første præsentation er Radikal konstruktivisme d. 18 okt.

Eksamensopgave formål
Vi snakkede om hvad opgaven skal indeholde… Blev umiddelbart enige om at vi ikke skal helt ned på knapniveau og vurdere, men at vi mere er på et niveau hvor vi vurderer hvad en portal skal indholde for at den understøtter læring bedst. Kort sagt vil det sige at vi skal bruge krudt på at undersøge hvordan en portal kan understøtte samarbejde. Eksempelvis undersøge hvordan social interaktion i et forum har betydning for læring, og i den anledning anvende social konstruktivisme som en øjenåbner til sådanne diskussioner. Dette kan evt. i sidste ende føre frem til at man giver et bud på en funktionalitet – om der f.eks. skal være et chat forum eller et diskussion indlæg. Men det er ikke her at fokus placeres…

Den gyldene IDE
Vi vil analyser YOUTUBE i forhold til læring...

Lidt mere til uge 40

Lidt spørgsmål til teorien uge 40

I teksten ”Situated Cognition and the culture of learning” anvendes termen “indexicalized” representations – er der her en sammenhæng at spore til Piagets handlingsskema?

Hvorfor er det mere lærerigt at stifte bekendtskab med et værktøj aktivt frem for gennem fortælling eller brugsanvisning?

Kan det have en negativ virkning på læringsprocessen hvis en lærling er i et miljø hvor metoder og teknikker er forældet og kulturen er dårlig?

Hvorfor er en kombination af undervisning på skolebænken og læring i praksis ikke at fortrække? Frem for blot enten eller…

vurderingskriterier (ud fra social konstruktivisme)

Overordnet
Et IKT-værktøj skal danne rammerne for et socialt netværk indenfor en bestemt kultur

Uddybet
Et IKT-værktøj skal afspejle det undervisningsmiljø som der arbejdes indenfor(autentisk miljø)
Et IKT-værktøj skal gøre det muligt at efterleve en bestemt kultur som er relateret til et bestemt vidensdomæne.
Et IKT-værktøj skal danne rammerne for god social interaktion
Et IKT-værktøj skal tage hensyn til at læring kan forgå aktivt.
Et IKT-værktøj skal så vidt muligt bidrage med autentiske e-værktøjer der igennem aktiv brug kan bidrage til læringsprocessen
Et IKT-værktøj skal indeholde en række problemstillinger som brugerne skal løse eksplorativt…

Wenger: Skal vi følge ham?

Kapitel 14 og 18 i ’Tekster om læring’ er henholdsvis forord og kapitel 1 fra bogen ’Situated Learning’ af Etienne Wenger m.f. Umiddelbart lugter teksterne lidt af Luhmann og hans systemteorier, men det ville Wenger formentlig modsætte sig.

Begrebet om ’legitim perifer deltagelse’ (LPD) synes at ane en smule af en indtræden i videnskredse, hvad enten dette er formelt såsom et universitet, eller mere uformelt såsom ens hobby. Men trods dette, betegner Wegner at dette ikke skal forstås som en sådan indtræden, da der ikke er noget center for viden (personlige synes jeg tanken er interessant, da det er en spændende måde at tænke læring, og måske mere en tilnærmelse af nyt stof). En af grundene til at tanken om noget centralt (eller nok mere som ’noget indenfor’ kontra ’noget udenfor’) er Wengers ’praksisfællesskaber’. Hvis et praksisfællesskab kan betegnes som familien, universitet, sportsklubben etc., er der vel netop tale om noget perifert kontra centralt? Endvidere synes pointen om at tilegne sig de praksisser der er gældende i et givent praksisfællesskab, umiddelbart at modstå kritisk tænkning, hvilket er centralt (ifølge mig) i henhold til læring. Wengers argumentation lyder mere som en tilpasning i en gruppe, modsat et evt. kritisk perspektiv på et stof.

Dette bunder i nogle umiddelbare spørgsmål og undren i henhold til Wenger (det skal naturligvis tages in mente, at jeg (vi?) ikke har læst hele bogen, så Wenger svarer måske selv på nogle af spørgsmålene): 1) Wenger stiller ikke umiddelbart fokus på kritiske anskuelser af praksisser (stof) i talen om læring. Er dette et begreb der bør inddrages, eller står det uden for den kontekst Wenger forsøger at opridse? 2) Det nævnes at bogen ’’Situated learning’ i Danmark både har haft tilhængere og kritikere, hvilket har medført betydelige debatter. Hvilke argumenter for og imod kan der umiddelbart påføres Wengers argumentation?

Ideer til projekt

Her findes nogle af de ideer på et projekt som vi arbejder på...

www.sophusnedergaard.dk/brainstorm.doc

Opfølgning på radikal konstruktivisme - under proces...

Eftersom at jeg ikke rigtigt nåede at opstille nogle spørgsmål og vurderingskriterier til sidste forelæsning, vil jeg i dette indlæg forsøge at redegøre for min forståelse for radikal konstruktivisme. Formålet med denne lille øvelse er altså at skabe en bedre forståelse for radikal konstruktivisme, som synes vigtig da den bl.a. udgør baggrunden for mange af de teorier vi skal arbejde med fremover. Derudover er formålet også at skabe lidt videndeling og sparing i gruppen. Indlægget skal derfor ikke opfattes som en afsluttende tekst, men derimod mere betragtes som en skriveproces hvor der kan diskuteres, tilføjes, redigeres osv. i forhold til konstruktivisme…
Fagligheden i indlægget vil primært tage udgangspunkt i teksten af Rasmus Jensen, men de andre tekster fra forelæsningen vil også være understøttende. Jeg vil i mit første indlæg være en smule selektiv, da jeg kun fremhæver de områder af den RK (radikale konstruktivisme) som synes at adskille sig fra andre teorier. Når det så er sagt vil jeg allerførst lave et lille videnskabsteoretisk tilbageblik med fokus på konstruktivismens fødsel, da jeg synes det har betydning for forståelsen af RK.

Videnskabsteoretisk tilbageblik med fokus på Husserl
Tilbage i 1700 tallet begyndte Immanuel Kant at lege med tanken om at ethvert menneskes erkendelse er formet af nogle faste strukturer(forstandformer), som har betydning for individets måde at tænke på. Med denne forståelse adskilte Kant sig fra den tidligere erkendelse teori, der med Descartes i spidsen hævdede at mennesket var udstyret med for udgivne tænkeevner. Kant’s teori om at individets hjerne indeholdt en række medfødte strukturer der var tolkende(skabe erkendelse), holdt dog ikke vand særlig lang tid, før kritikere begyndte at stille spørgsmålstegn ved disse medfødte strukturer. Heriblandt var bl.a. Husserl der hævede at den verden vi lever i skabes i bevidstheden[1]. Med udgangspunkt heri var Husserl meget interesserede i at undersøge den menneskelige bevidstheds strukturer og måden den fungerer på. Kort sagt var han drevet af, at skabe en forudsætningsløs videnskabelig teori, hvor menneskets viden og læring ikke er forudbestemt af medfødte strukturer/egenskaber. Dette resulterede i fænomenologien, som kort sagt er læren om det der viser sig for bevidstheden. Med denne forståelse for verden argumenterede Husserl for, at den måde som et individ opfatter verden ikke nødvendigvis er ensbetydende med hvordan noget i verden virkelig ser ud.
Måden hvorpå Husserl forsøgte at redegøre for sin teori var bl.a. vha. begrebet intentionalitet. Med dette begreb som er udtryk for rettethed, forsøgte han at forklare hvordan subjektets psykiske processor altid er rettet mod noget/et indhold. Hermed gjorde han det klart at subjektets bevidsthed først iagttagere (og erkender) når det er rettet mod noget. Denne argumentation er i overensstemmelse med vores syn på at mennesket spiller en aktiv rolle i konstruktionen af virkelighed.
En uddybelse af Husserls forståelse, kan eksemplificeres med en person som logger ind på en hjemmeside. I sådan en situation vil personens bevidsthed iagttage noget bestemt. Dvs. at personen ikke ser alle muligheder, funktionaliteter osv. på engang inde på hjemmesiden. Derimod vil personens bevidsthed være rettet mod f.eks. en nyhedsfeed, et chatrum, en søge funktion etc. Antager vi nu at personens bevidsthed er rettet mod et chatrum om læring, da vil der ifølge Husserl forgå en mental hændelse, hvor personen danner sig forestillinger og tanker herom. Dette kalder Husserl også for akten. Ser vi nu konkret på det enkelte chatrum som personen iagttager, vil han kunne opfatte denne som noget helt andet end naboen. F.eks. kunne det være at personen opfattede det som et sted for små børn, eller at vedkommende måske slet ikke forstod hvad det var og måske troede det var et sted hvor verbale samtaler transskriberes… I forlængelse heraf kan man altså sige at subjektet former sin egen forståelse/oplevelse af f.eks. et chatrum. Derved vil Husserl også sige, at vi som individer ikke blot registrere og tager ting i verden for givet, men i stedet konstruere dem selv. I forlængelse heraf er det også vigtigt at beskrive refleksion, for Husserl ser i virkeligheden dette som en del af et dobbelt blik hvor en bestemt ting først iagttages, for derefter at blive reflekteret over i forhold til hvordan den er kommet til syne i vores bevidsthed. I denne forbindelse operer Husserl med to begreber: Noesis og Noema. Ifølge Rasmussen kan de beskrives som følgende:
”Noesis betegner selve den meningsgivende bevidsthedsaktivitet i form af iagtagelse og tænkning (hvordan), mens Noema betegner genstandens –det iagttagende eller tænktes – meningsindhold (hvad).” Disse to begreber hjælper et individ med at forstå en helhed, for eftersom at et individ kun er rettet mod en ting af gangen ser den ikke helheden. Dog skal en genstand forstås som en klynge af noemaer. Dvs. at samme genstand som f.eks. et chatrum kan ses fra flere forskellige vinkler, og dermed vil individet kunne skabe en forståelse for chatrummet. Ligeledes ville dette også munde ud i en horisont for individets side, hvilket vil bevirke i en række videre erfaringer vedr. chatrummet. Dette kan ses som en slags tilgængelig buffer der er nærværende (mulig at gøre tilgængelig) men som bevidstheden ikke er rettet mod. På baggrund heraf vil nye ting der observeres altid dannes ud fra selverfaringen. Skriv evt. videre på dette… s. 105 noget omkring Apperception – forstår det ikke rigtigt er der nogen som kan hjælpe her??? Og gerne med nogle eksemplerL Kort sagt et spørgsmål?
Alt i alt synes Husserls pointer at lede frem til det som driver intentionaliteten, hvilket er den forskel som er mellem det der er nærhed og det som er fraværende. Dvs. at når det nærværende ikke synes at være dækkende rettes bevidstheden mod det fraværende, og der vil her opstå en iagtagelse i bevidstheden, som vil medføre selverfaring. Efterfølgende vil det bevirke at det som var fraværende før senere hen er nærværende og dermed ikke fremstår som noget nyt der vil udløse intentionalitet.

Det vil i forbindelse med Husserl være oplagt at brygge videre på Bateson, men eftersom vi muligvis skal have en vikar der vil tage udgangspunkt i Bateson, vil jeg vente med at skrive noget herom – før hun har forelæst. Altså vender jeg tilbage til hans betydning for fødslen af konstruktivisme… Hvad angår viden og erkendelse vil jeg i næste afsnit forsøge at redegøre herfor med udgangspunkt i Piaget.


Radikal Konstruktivisme
Indtil videre har jeg beskrevet hvem der bl.a. var med til at bane vejen for konstruktivisme. Hvis vi skal kigge på en af de rigtige pionere indenfor konstruktivisme, er det uden tvivl Jean Piaget. Hans teoriforståelse lagde sig meget opad Husserl, men var alligevel banebrydende, og derfor er der mange som efterfølgende er fulgt i hans fodspor. En af disse er Glasserfeld, som på baggrund af Piaget er fortaler for radikal konstruktivisme. Andre har også givet deres bud på forskellige genre af konstruktivismen, men i dette indlæg vil jeg dog hovedsagligt forholde mig til Radikal Konstruktivisme.
Grunden til at Glasserfeld har valgt at kalde sin udlægning/udvidelse af Piagets teori for radikal konstruktivisme, er ikke for at tage afstand for Piagets teori, men for at tage afstand fra de teoretikere som tolker Piagets teori anderledes end ham selv. For eksempel er det for Glasserfeld meget vigtigt at pointere at subjektet aktivt opbygger viden i en tænkende proces. Dvs. subjektet hverken har en medfødt viden eller passivt erhverver viden i form af en slags internalisering… Sammenligner man nu Glasserfelds tolkning af Piaget med ovenstående redegørelse for Husserl, vil man se at de to er enige om at tilegnelsen af viden opnås i form af aktivitet fra subjektets side. Derudover er de også enige om, at det ikke er den ”virkelige verden” som er interessant, men derimod er de optaget af at verden optræder i et individs bevidsthed. Når det så er sagt er de dog ikke helt enige for dykker man lidt ned i deres udsagn med henblik på at undersøge hvordan de mener individet tilegner sig viden/erfarer vil man opdage at der er enkelte forskelle. Eksempelvis mener Husserl at mennesket kan danne en kopi af en genstand/verdenen ved at sammensætte nomaer til et helhedsbillede. Ifølge Galsserfeld er Piaget lidt uenig heri, da han ikke mener at det er muligt at lave en identisk kopi af den virkelige verden, men derimod vil han mene at viden skabes på baggrund af en fortolkning. Der vil altså være tale om en form for re-konstruktion af verden.

Piagets skema forståelse
Ifølge Piaget dannes viden via en adaptionsproces. I adaptionsprocessen er assimilation og akkommodation nogle nøglebegreber som Piaget anvender til at forklare hans tankegang. Hertil skal det tilføjes at det er lidt forskelligt hvordan forfattere forstå assimilationsbegrebet, hvorfor jeg kun vil forholde mig til Glasserfelds udlægning af Piaget. Galsserfeld hævder at ethvert menneske der tilegner viden assimilere til allerede eksisterende strukturer. Her skal assimilation forstås som en måde at reducere nye erfaringer til allerede eksisterende begrebslige strukturer. Til at forklare det som er eksisterende anvendes begrebet om skemaer. Dette består af tre dele: 1) Situation 2) Aktivitet 3) Resultat. Skåret lidt mere ud i pap vil jeg forklare dette vha. et eksempel. Forstiller vi os en person som går ind på en hjemmeside vil der være mange ting som genkendes. Eksempelvis kan det være at personen iagtager en søgefunktion – hvis denne passer til nogle allerede erfaret betingelser vil søgefunktionen falde ind i eksisterende strukturer. Dermed vil der være tale om at søgefunktionen frembringer et resultat som personen vil forsøge at assimilere til dets forventninger.
Forstyrrelse
Opstår der en situation hvor personen ikke kan assimilere det der iagttages til noget genkendeligt, er der tale om en forstyrrelse. En sådan reaktion kan have to udfald: Skuffelse eller overraskelse. Er der tale om en skuffelse vil der ske ændringer i det eksisterende genkendelsesmønster. Hvorimod hvis det er en overraskende situation vil der dannes et nyt genkendelsesmønster. Med andre ord vil det sige at der tilføjes/dannes et nyt skema. Denne reaktion er udtryk for akkommodation, hvilket er ensbetydende med en læreproces.
En eksemplificering af ovenstående kan sammenlignes med en person som logger ind på en hjemmeside. Normalt når han logger ind er den opdateret, hvorfor personens skema vil indrettes således at den enkelte hjemmeside altid opdateres. Sker det nu pludselig at siden ikke opdateres i en periode vil personens skuffes i denne forventning, og samtidigt vil hans skema udvides til at omfatte at hjemmesiden ikke altid opdateres… Kort sagt udvides og raffineres mandens skema.

Ovenstående begreber og forståelse har senere hen dannet baggrunden for en lang række fortolkninger. F.eks. opererer Illeris med assimalation og akkomodation i forbindelse med indlæringsformer. I det han skelner mellem assimilativ indlæring og akkomodativ indlæring. Her skal assimilativ indlæring forståes som den traditionelle indlæring hvor viden overføres (tages ind), hvorimod akkomodativ indlæring er modsætningen hertil, eftersom den skal forklare hvordan individets kognitive strukturer ændres og frigøres…
Galsserfeld er dog ikke helt enig i denne udlægning idet han mener at assimilativ og akkomodativ hænger uløseligt sammen, og derfor kan man ikke stille dem op overfor hinanden som to adskilte procestyper. Galsserfelds argument er bl.a. at der i en forelæsningssituation aldrig vil være tale om en simpel overførsel af viden fra en person til en anden. Derimod er der tale om at en modtager konstruerer sin egen opfattelse i en assimilativ-akkomodativ proces. Og det er igennem forstyrrelse at eleven sætter gang i bevidstheden….
Ekvilibrium
Kort fortalt betyder ekvilibrium ligevægt. I Piagets forstand er det udtryk for at individet i en læringsproces forstyrres for hermed at udvikle sit skema. På en måde kan man sige at ekvilibrium bliver en form for tilstand, idet det er denne situation en person er i, når vedkommende udsættes for forstyrrelser. I forhold til Piagets skemabegreb kan man sige at det handler om at uligne uligevægt mellem assimilation og akkomodation, men hvor de ikke kan forekomme uden hinanden. Piagets sammenligner det også med feedback, eftersom det fungere således at individet konstant er afhængig af at tilpasse sig omverdenen i forhold til nye ting, forståelser og lignende… Sammenlignes også med hvordan en motorcyklist hele tiden skal tilpasse sig vejens svingninger…

Personlig konstruktion af viden
I ovenstående har jeg efterhånden beskrevet hvordan vi ikke kan se den virkelige verden som den er, for vi har ingen direkte adgang til den, men i stedet konstruerer vi selv vores fortolkninger heraf. På baggrund heraf vil eksempelvis en skolelære derfor helle ikke blive forstået ens af alle elever. Skal dette perspektiveres til min egen forståelse af Piaget, vil det betyde at den tolkning som jeg giver her ikke er den eneste ”rigtige”, men derimod kun min egen forståelse af Galsserfelds udlægning af Piaget. Hermed ikke sagt at den er forkert, for da vi alle konstruere hver vores virkelighed kan der ikke være tale om en ontologisk objektiv sandhed.

[1] Rasmussen, s. 102

Lektier d. 20 sept.

Nedenstående har vi valgt at stille spørgsmål ved nogle af de områder som vi igennem et aktivt samspil gerne vil gennemarbejde lidt mere for at skabe bedre forståelse...

• Hvad er forskellen mellem konstruktivisme og radikal konstruktivisme
• Hvordan kan assimilation og akkommodation bruges
• Hvad er forskellen på det Piaget siger om psykodynamisk proces og det Husserl kalder akten?

Vurderingskriterier

Konstruktivisme kan bruges som en øjenåbner til at vurdere hvordan et aktivit samspil kan bidrage til læring...

Dette punkt uddybes senere...

Dagens lektier

Dagens lektier kommer i løbet af dagen. Vi arbejder på sagen netop nu...

P.S.
Vi undre os over at google's bookmark ikke kan gøres sociale???

Fælles email

Vores gruppe har følgende fælles email:

igroup2007@gmail.com